Alice Springs –> Adelaide, lørdag 4.11.2017

Har god tid til morgen, skal først flyve klokken 12:30, så vi regner med at skulle køre ved 10-tiden. Tager morgenmaden på hotellet. Det er noget af en omvæltning fra telt i ørkenen til Hilton.

Mens Kurt betaler, finder Lena lige den taske hun ville have haft i Perth. Og da vi så venter i lufthavnen, der boardes på 10 minutter os Security var der ingen kø til, så er der god lejlighed til at shoppe igen i lufthavnen Det bliver dog kun til 2 bøger, begge med aboriginal-myter. En om astronomi og en med 20 historier.

I lufthavnen kunne man gå udenfor og tage billeder. Det var en brændende varm dag.

For en gangs skyld var der noget spændende at kigge på i lufthavnen. Gulvtæpperne er vævede aboriginal-historier, der så vidt vi kunne vurdere passer til at rejse, komme mange steder og mange mennesker, der sidder ved siden af hinanden – altså en lufthavn. Det var ikke til at stå for.

Normalt er et U en bagdel, der har siddet i sandet – personer afbildes ikke, men om det også gælder denne, tror jeg ikke, for hvad er så de små prikker rundt om ?

Flyturen er spændende på den måde, at der er utrolig mange kilometer uden noget liv, hus, træ – måske en vej.

Temperaturen i Adelaide er mere menneskelig. Ca. 20 grader.

Fremme ved hotellet jager Lena med Kurt, for hun vil gerne opleve byen lidt inden alt lukker og det bliver tidligt aften, da der er ny tidsforskel på yderligere 1,5 time.

Udsigt til cricketkamp fra hotelvinduet. Der er en stor park lige udenfor.

Sporvognen er gratis rundt i centrum. Fantastisk turistvenligt. Vi dalrer rundt, kigger på opaler og store gamle bygninger, får en øl, og langt om længe lidt at spise.

Kunst på gågaden

Så tager vi sporvognene = letbanen hjem, Kurt er blevet lidt forkølet af det røde støv og aircondition i 4WD-bussen, så han falder tidligt i søvn.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *