Melbourne, ferie slut. Tirsdag 14.11.2017

Allersidste dag, og vores fly afgår først 22:30, så vi skal sidde hele dagen i lufthavnen og læse bog og gætte kryds og tværs.

Det bliver nu nok en dejlig varm dag i Melbourne. Det var noget med at det store Queen Victoria marked var lukket i går, så det har vi tilgode. Vi har heller ikke nået en park, der var åben, og så er der jo stadig en masse forretninger. Vildt mange, de har aircondition. Vi skal huske at tage et billede af den brune sporvogn. Ud over den er alle sporvogne i centrum gratis. Har vi skrevet det ? Der kører 700 vognsæt.

Fik pakket og opmagasineret kufferterne på hotellet. Kurt rejseklar:

Flagene:

Tog sporvognen. De nye er forresten bygget af Bombardier:

Billede af den gamle brune:

Startede med Queen Victoria marked. Det var stort. Og der var alt. Både tasker, sko, tøj og hvad man ellers kunne finde på, og i andre haller var der grøntsager, kød og fisk.

Kom i tanke om, at der sikkert også er aircondition på museer, så vi tilbragte det halve af dagen på Melbourne Museum. Der var mange ting at kigge på og en stor flot afdeling om aboriginal kultur. Og en mini botanisk have med dyr og fugle.

Våbenskjold. Udstoppede dyr i fuld størrelse.

Tværsnit af stort 600 år gammelt træ.

Kurt fandt et billede af den togstation, som han ville vise mig (og som i virkeligheden var gemt bag stillads)

Kun et billede fra aboriginal-delen (ville ikke fotografere). En fantastisk pelskåbe, som man bruger hele livet, syet med smukke mønstre, der jo fortæller en historie.

Og en særudstilling om Polynesien og deres skibe.

Gik gennem parken og kørte til byen, hvor vi gik på tværs af hele centrum i forretningsarkader.

Det er også jul i varmen, men står her yul eller joy ?

I centrum er bilisternes højresving (svarende til vores venstre !) en sand kunst. Man bliver i venstre side, og bliver derved overhalet af ligeudkørende. Når der så bliver rødt, krydser man over yderbanen og foretager sit højresving.

Endte på  Elefanten og trillebøren og tog til hotellet ved 18:30 – tiden. Drog i lufthavnen, klædte om og fløj 22:30.

Mellemlanding i Dubai:

Tog til Aarhus og blev hentet af Tina, Mads og Jeppe med flag. Hjemme 18:30 onsdag. Dvs. 34 timer efter vi satte os i taxaen i Melbourne. I mellemtiden havde både Danmark og Australien kvalificeret sig til VM i bold.

En fantastisk tur med vildt mange oplever og indtryk af et dejligt land og rare mennesker.

 

Melbourne. Mandag 13.11.2017

Solen skinner fra en skyfri himmel, og vi har ingen konkrete planer ud over at se byen. Og køre i sporvogn.

Startede dagen med at gå rutebilstationen og banegården igennem og konstatere, at der ikke ville være plads til vores kufferter i deres lockere.

Gik gennem byen gennem shoppingarkader og mange butikker mod det gamle bibliotek, der er superflot. De gamle bøger kunne vi dog ikke komme ud til.

Det er gamle bøger  i de brune firkanter

Ved nogle af bordende blev der spillet skak.

Der blev også spillet skak lige udenfor:

Der var en spændende udstilling

Og også kunst. Her et billede af Melbourne i 1836. Det er et ungt samfund.

Så tog vi den gamle brune sporvogn hele byen rundt. Det var med seværdigheder og god varme.

Mere shopping – eller oseri. I det ene stormagasin havde de bygget udenom en gammel krudtfabrik – eller rettere kuglestøberi.

Der fik vi vietnamesisk frokost

Nåh ja. Udover at Kurt jo elsker at gå i forretninger, så er der også pyntet godt op til jul

Og så var vi lige i et par opalforretninger.

Vi kiggede også lidt mere på Federation Square fordi vi gerne ville se aboriginal afdelingen. Den var fin men ikke ret stor.

Men så skulle vi også ned til åen/floden og ha’ en øl. Det blev dog en længere tur end forventet, for der var hegnet ind til en stor event, så vi måtte udenom den park Lena havde udset sig. Og da vi endelig nåede broen, var den spærret for trafik incl. fodgængere, så tilbage igen. Vi hørte dog de 39 klokker spille musik. Eventen var noget med at smage på verdenen og der var stillet utrolig mange stole op, og klokken 17 stod folk i kø for at komme ind.

Der var utrolig mange roere på floden, med trænere på cykel med megafon langs kanten.

En engel ifølge en guidebog

Gik i Chinatown for aftensmad. Det var god and. Og spadserede tilbage til hotellet. Sidste aften.

Temperaturen har været oppe på 33 grader og klokken 21 var den 26. Puhh.

Sidste dag i bil –> Melbourne. Søndag 12.11.2017

Starter dagen med at Kurt hører landskamp og Lena læser om Melbourne og omegn. Snøft – vi skal pakke sammen.

Fortsatte af Great Ocean Road der stadig snor sig ret meget. Men hastigheden var ok, da der både var vejarbejde og en del biler.

Første stop Lorne har var det ikke muligt at finde en P-plads, der var fuldt af bilister – og mennesker. Kørte tilbage og fandt en skråparkering lidt ude. Fik lækker – og flot – kaffe og gik lidt rundt.

Flot gammel Plymouth

Fortsatte ad vejen til lige før Torquay men endte midt igennem Geelong og derefter alligevel på motorvej M1. Kørte af efter Little River for at få frokost og tanke en lille slat diesel.

Fantastisk General Store, og der var et kort, så vi kunne finde picnic ved floden.

Der kom et meget langt tog

Og Remus2 fik også frokost med friske skud og blomster. Jeg kommer til at savne ham. Navnet er en lang historie, som stammer fra vores Canadatur.

Fandt Maui nemt og også hotellet.

Det er varmt i Melbourne. Gik rundt og så på byen, der er en god stemning og i centrum er sporvognene gratis, så det skulle vi prøve. En spraglet og levende by.

Kurt havde glædet sig til at vise mig denne flotte gamle togstation. Men den var under renovation.

Ved Federation Square var der polsk markede, med keramik der ligner Herdis’ og Tinas.

Endelig kunne jeg få de flag, jeg har ledt efter. Australiens og aboriginal:

Da vi blev tørstige, sigtede vi efter Kurts stambar fra for 15 – 17 år siden The Elephant and Wheelbarrow og fik en øl. Der var så hyggeligt at vi blev for at spise søndagsroast, lækkert lam. Og om de så ikke startede Danmark – Irland i fjernsynet. Fantastisk.

Tullede roligt hjemad gennem Chinatown, også en hyggelig bydel. Her må vi spise i morgen.

Tidligt i seng.

Halls Gap –> Apollo Bay. Lørdag 11.11.2017

Har planer om at køre ned til kysten på vej til Melbourne. Skal aflevere bilen i morgen.

Sidder nu på en campingplads i Apollo Bay (lidt heldigt, for den første var udsolgt) her om aftenen. Lige før brølede en koala i hegnet ved siden af os, og de blå papegøjer flyver rundt på campingpladsen.

Vi kørte først sydpå i landbrugsland med udsigt til bjergene, og derefter på Great Ocean Road, hvor vi var ude at se udsigten for ca. hver 300 meter. Det giver en masse billeder.

Kvæg og får og kæmpe landbrugsarealer.

Tom var i anderledes humør i dag. Han blev ved med at sende os af de små veje, så det hyggede vi os med at køre. Så var en af vejene blokeret af vejarbejde og det gav en omvej på 25 – 30 km. Faktisk er der en del vejarbejde. Men der er dæmme også et stort vedligeholdelsesarbjede og der er ikke meget trafik, så infrastruktur er dyrt i et kæmpe areal, med få mennesker.

Vores store dyt, skal passe på i svingene:

Stoppede i Terang, fin gammel og stor by, hvor vi var ved bageren og fik kaffe og de lokale kom og fik frokost. Bagefter til rigtig slagter, se grillmad senere. Der var godtnok nogle typer som kunder, som åbenbart mødtes der og hyggesnakkede. Lidt mere indkøb, grønt og rødvin og videre mod havet.

Sjovt nok havde Tom nu fået den modsatte ide, nu ville han hele tiden have os op på hovedvejen.

Klippeformationer fra Great Ocean Road.

Fandt en plads til frokost uden for mange turister, bare en flipbil, og med udsigt til havet.

Kysten den ene vej og den anden:

På en parkeringsplads var der andre sjove biler:

Endelig kom vi til de 12 apostle:

Kurt var her også, men sammen med en million andre turister,

Forsøg på selfie:

Klipperne er meget lodrette.

Kurt på sydspidsen:

Kort efter kørte vi lidt ind i landet ad nogle snoede veje med flotte udsigter og fine træer – og en enkelt vraltende echidna. Og det lykkedes os, at komme lidt op at skændes om hvad der var fornuftig hastighed,

Vi kom frem til Appollo Bay ved boldbanerne. En lidt sølle plads, men med plads og det blive opvejet af den brølende koala til aftensmaden.

Her er flere af de “mærkelige” campere.

sådan en skal vi have næste gang.

Slutter aftenen med at grille ved bilen. Det er eneste gang vi har prøvet det.

Forresten, hvem siger, det er primitivt at campere. Vi har 4 devices i sving. 2 mobiler, en iPhone, med 3likeHome (reklame) og en iPad. Og så en eltandbørste i et andet stik.

God nat, nu skal der vaskes op.

Halls Gap, The Grampians National Park. Fredag 10.11.2017

Det er Mortens aften. Vi tager en nat mere her. Vi går i bjergene, hvis det ikke er for varmt. Vejrudsigt 27 grader.

Er lige kommet hjem til campingpladsen efter en varm men god dag i bjergene. Alt er pludselig optaget.

Kurt mødte kænguruer på sin morgentur på campingpladsen. I aftes var han lige ved at støde ind i en i mørket.

Starter med at køre op for at se The Pinnacles (spir), mens det ikke er alt for varmt.

Her er en smal bro. Men det er svært at se på billedet.

Der er mange firben på stien og på vejen ned mødte vi en mørkhåret echidna.

Den gemmer sig bag stenen.

Så kørte vi til Grand Canyon og gik den hele vejen igennem.

 

Enden:

Kørte tilbage, hvor det så ud som efterår, men det var bare gule blomster:

Kørte ned gennem en utrolig frodig dal med meget store træer, og en masse fuglekvidder. Der var vand i “floden”. Her stoppede vi for frokost. Så en knaldblå papegøje.

Ved slutningen var der vandfald – endda med vand:

Der er snyltere på træerne:

Op ad turistvejen, og 10 km op til toppen af Mt. William, der er den højeste i naturparken. Fantastisk udsigt, men Lena var træt og gad ikke klatre de sidste 2 km til toppen.

Kiggede på dæmningen til den store sø.

På vej hjem stod en stor flot emu inde på engen. Den havde også blå fjer.

Og fik god kaffe og lækker is i byen.

Hjem i bad.

 

 

 

Naracoorte –> Halls Gap. Torsdag 9.11.2017

Sidder med morgenkaffen og skriver, er langt bagud. De grønne papegøjer skræpper op.

Har planer om at køre til Halls Gap i dag.

Middagsblomster er overalt på campingpladsen

Og masser af vin i området

Diesel i Natimuk og indkøb i storbyen Horsham.

Frokost kort efter ved en sø – til en forandring. Med udsigt til The Grampians, som vi er på vej over i.

Op i bjergene, lille bil kan godt klare sig, men den er ikke så stærk som den i Canada. Udsigt fra Reeds Point.

Den her optræder i alle brochurerne, men vi har selv taget billedet.

På vej tilbage blev vi fulgt af to ravne, der hjalp od med at finde vej.

Kom frem til Halls Gap, og købte vandrekort til parken, hvis vi bliver i morgen

De skiltede med emuer på camingpladsen, men de er krøbet lidt.

Nyder aftenkaffe med tør kage, mens papegøjerne vender hjem i store flokke. De fløj ud, mens vi lavede mad. De larmer en del. Har netop fundet ud af, at vi har en dag mere med camperen, end jeg troede, og det  er jo lækkert, så vi tager en nat mere her i Halls Gap, og nyder nationalparken i morgen med en vandretur. Det bliver 27 grader, i dag har vi været oppe på 26. Lækkert sammenlignet med i forgårs på 12,5 og vind.

Ud af vinduet så vi de her:

Alkoholadfærden er anderledes her end i Canada. Godtnok kan man kun købe øl/vin i liquorstores – eller ude på landet i roadhoses, der ligner noget, der er over 100 år gammelt, dig undtaget kaffemaskinerne.

Men på campingpladserner går alle mænd rundt med øl i hånden. Både når de skal grille, har en kæmpe opvask i baljen, eller står udenfor badeværelset og venter på den ca. 9-årige datter. Jeg blev spurgt om jeg ikke lige kunne skynde på hende, svarede nej. I øvrigt er øllerne ca 3 gange så dyre som i Danmark. Der er noget, der ligner en gøg, der kukker. God nat.

Victor Harbor –> Naracoorte. Onsdag 8.11.2017

Det er heldigvis holdt op med at blæse, og solen skinner. I går var vi nede på 12.5 grad midt på dagen i blæsevejr.

Sidder på campingpladsen og skriver, men deres net er for dårligt, så vi bruger 3likehome (reklame !)

Kører ind til byen for at shoppe, men starter med en gåtur til pingvinøen og rundt på den.

Dette er ikke en pingvin. Dem var der ingen af på denne tid af døgnet.

Sydpolen 3850 km. Det er vist kortere end den anden ende af Australien

Mere buttet og uden hale

I Wellington, sagde Tom pludselig. ‘Take the ferry’, og vejen holdt op. Vi skulle over Murray river. Fra passagersædet:

Pludselig kørte en vandtank foran os, men vi kunne overhale.

En ny Pink Lake.

Frokost ved en indsø. Pelikanens dansede synkronsvømning for os, det så rigtig sjovt ud.

Fortsatte langs kysten, men der var intet hav, i stedet en over 100 km lang lagune, der var beskyttet af en klitrække. Her er mange fisk og fugle, men vi kører bare. Vi ser det i Salt Creek. Endnu et fantastisk roadhouse, med god kaffe og sågar udstoppet kronvildt.

Ved Kingston ind i landet op til Naracoorte, en god campingplads.

 

 

Kangaroo Island og retur til fastlandet, tirsdag 7.11.2017

Startede dagen med morgenmad med udsigt til kænguruer fra vores bord

Legeplads med kænguruer i baggrunden:

Så vi besluttede at tage koalastien inden vi kørte:

Her er to:

Der var også en wallabi, Kurt nåede at se ungens hoved i maven:

Kørte i Nationalpaken mod Admirals Arch, og mødte en koala i vejsiden. Den gemte sig i et træ og brølede længe af os.

Hør videoerne han brøler på – han var stor. Man kan også næsten se ham kravle.

DSCN2294

DSCN2295

 

Ved Admirals Arch, er der både sæler og New Zealandske pelssøløver.

Træværket bliver spist af havet

Videre til Remarkable Rocks, der ligger på en knot ved vandet.

Georg Jensens Øllefant

Holdt frokost i klitterne ved i syd. Næste stop Antarktisk. Kaffe ved rigtigt roadhouse i Vivienne Bay.

Overhalede denne monster-traktor på vejen:

Tog færgen tilbage til fastlandet 16:30 og fik billeder af at Kurt bakkede ind. En af de andre turister overlod sine bilnøgler til ‘kom-bar-do’ mændene.

Fårene nåede ikke færgen:

Pingvinerne så vi ikke,

Fik plads ved Victor Harbor, helt ned ved vandkanten, hvor der kommer pingviner ind på den lille ø, men vi frøs på trods af trøje og jakke, så vi varmede dytten op i stedet.

Kangaroo Island, mandag 6.11.2017

Blev vækket af kænguruen, men den var i buskene. Eller var det koalaen.

Morgen: Mens jeg sidder og skriver, flyver en lille flot blåhoved fugl mellem benene på mig, så jeg bliver forskrækket.

Der er et stort termitbo ved siden af os:

Aften. En dag fuld af mange spændende oplevelser.

Pakkede sammen og kørte ned hvor vi gerne vil sove i nat, for at være sikre på at få plads. Det var ikke nødvendigt sagde en smilende fatter.

Vores plads:

Der er 100-vis af gæs på pladsen.

Lækkert, lækkert sted, der har 2 gåture, en koalatur og en lagunetur. På koalaturen får vi faktisk øje på en koala, så nu har vi også et billede. Og det var ikke et indhegnet sted. Næsten rundt får Kurt øje på en wallabi, og det viser sig, der var 3.

Video:

DSCN2169

Bagerbussen fungerer ! som telefonboks:

På laguneturen står en flot hvid fugl med laaaaangt og krumt næb, men den stikker af fra fotografen. Det gør alle dens venner også, da vi når ned til søen. På pladsen er der masser af gæs, og det er der også på engen ved søen.

Svanerne er sorte.

Og så går der en kænguru, som Kurt endda fik en video af.

Fine papegøjer, i en ny farve. Vi har forresten også set de sorte med en mørk rød farve, men dem har vi ingen billeder af.

Se næste link:

20171106_113842

Senere så vi også myrepindsvin echidna :

20171106_142450

og goana

20171106_162341

Nu har vi vist snart set alle de dyr, vi gerne ville se.

Vi kører hen til Hansson Bay Wildlife …., der arrangerer aftenture, for at booke sådan en. Og der midt på vejen står en wallabi, der ikke har særlig travlt med at flytte sig. Kurt holder øje, for han er bange for at den kan være dum nok til at gå under foran baghjulet. Vi fik billetter til 19:30 og i 1.5 time. Det bliver spændende.

Så kører vi hen i Nationalparken, får god kaffe og køber adgang til to dage. Starter ud af den grusvej som damen mente ville smadre vores glas, men de holdt. Og spiste frokost i et picnic-område under et stort træ.

Ren Peter Plys, bierne summede ud og ind af hullet:

Mødte forresten 2 koalaer på vejen. Altså i et træ. Tilbage til Centret for at gå på fototur efter næbdyr.

Myrepindsvin / echidna

Tabt gren gnavet af koala.

Ingen næbdyr, men tid til reflektion, mens man sidder og kigger efter det.

Man skal kigge efter bobler i vandet.

Men intet næbdyr.

Ham her mødte vi 2 af, og Lena skreg, da hun opdagede at hun stod på halen af ham, så han ikke kunne komme væk. Den er 1.5 meter lang.

Det kneb med tiden til god aftensmad, så vi købte en pakke pølser ved campingfatter og fik spejlæg og brød til. Nåede opvasken og kørte ud til centeret. Ham her var lige ved at hoppe op på skødet af Kurt for at få krummer:

Startede med at stå og spotte alle dyrene udenfor mens vi ventede på de sidste folk. Bortset fra possum.

Den stikker hoved og ben i jorden, for at forsvare sig.

Resten af dyrene så vi, da det var mørkt – også en enkelt possum. Billederne er for dårlige. Der var 100-vis af wallabies – virkelig. Sluttede af med en del koalaer heraf en mor med unge, som vi længe sagde nåårh til, for ungen kravlede både selv og sad på ryggen af mor. Fik forresten gode forklaringer på mangt og meget af guiden.

Kørte forsigtigt hjem, for ikke at køre dyrene over.

Lena måtte ud og jage wallabies væk. De flyttede sig ikke for en stor Mercedes.

Adelaide, ny bil –> Kangaroo Island. Søndag 5.11.2017

Fik en bil magen til sidst, så vi kørte bare afsted. Forretningerne åbner først klokken 11 om søndagen, så vi ville køre lidt inden vi stoppede for shopping.

Brugte Tom til at finde et shopping center – et sted, der hed Happy Valley. Det var så lige 16 km tilbage, men pyt vi havde god tid.

En masse mad, så i aften skal vi trække lod mellem ko, lam eller kænguru.

Holdt frokostpause ved en fin sø og nåede færgen.

Kurt måtte bakke den lille dyt ind, men det gik fint, og vi holdt forrest, da vi skulle ud.

Det blæste lige rigeligt.

Kunne ikke helt bestemme os for hvilken campingplads vi ville sigte efter, men endte med den midt på øen i Parndana.

Havde ikke kørt længe før vi måtte bremse op for … En koala !!!!!  Den spadserede lige over vejen, stille og roligt.

Længere fremme lå en død koala i vejsiden. Så de er her.

Wildlife Park kunne vi alligevel ikke nå, så vi gik en tur i byen inden aftensmad. Folk hilser på os, selv folk i bil. Der er utrolig mange forskellige fugle og fuglestemmer.

Find papegøjen – den er grøn, og flot

Kurt griller – ko

Efter maden var der et dyr, der brølede bag ryggen af os. Google kunne fortælle, at det var en kænguru, men vi så den aldrig. Det viste sig senere, at det måske var en koala !