Halls Gap –> Apollo Bay. Lørdag 11.11.2017

Har planer om at køre ned til kysten på vej til Melbourne. Skal aflevere bilen i morgen.

Sidder nu på en campingplads i Apollo Bay (lidt heldigt, for den første var udsolgt) her om aftenen. Lige før brølede en koala i hegnet ved siden af os, og de blå papegøjer flyver rundt på campingpladsen.

Vi kørte først sydpå i landbrugsland med udsigt til bjergene, og derefter på Great Ocean Road, hvor vi var ude at se udsigten for ca. hver 300 meter. Det giver en masse billeder.

Kvæg og får og kæmpe landbrugsarealer.

Tom var i anderledes humør i dag. Han blev ved med at sende os af de små veje, så det hyggede vi os med at køre. Så var en af vejene blokeret af vejarbejde og det gav en omvej på 25 – 30 km. Faktisk er der en del vejarbejde. Men der er dæmme også et stort vedligeholdelsesarbjede og der er ikke meget trafik, så infrastruktur er dyrt i et kæmpe areal, med få mennesker.

Vores store dyt, skal passe på i svingene:

Stoppede i Terang, fin gammel og stor by, hvor vi var ved bageren og fik kaffe og de lokale kom og fik frokost. Bagefter til rigtig slagter, se grillmad senere. Der var godtnok nogle typer som kunder, som åbenbart mødtes der og hyggesnakkede. Lidt mere indkøb, grønt og rødvin og videre mod havet.

Sjovt nok havde Tom nu fået den modsatte ide, nu ville han hele tiden have os op på hovedvejen.

Klippeformationer fra Great Ocean Road.

Fandt en plads til frokost uden for mange turister, bare en flipbil, og med udsigt til havet.

Kysten den ene vej og den anden:

På en parkeringsplads var der andre sjove biler:

Endelig kom vi til de 12 apostle:

Kurt var her også, men sammen med en million andre turister,

Forsøg på selfie:

Klipperne er meget lodrette.

Kurt på sydspidsen:

Kort efter kørte vi lidt ind i landet ad nogle snoede veje med flotte udsigter og fine træer – og en enkelt vraltende echidna. Og det lykkedes os, at komme lidt op at skændes om hvad der var fornuftig hastighed,

Vi kom frem til Appollo Bay ved boldbanerne. En lidt sølle plads, men med plads og det blive opvejet af den brølende koala til aftensmaden.

Her er flere af de “mærkelige” campere.

sådan en skal vi have næste gang.

Slutter aftenen med at grille ved bilen. Det er eneste gang vi har prøvet det.

Forresten, hvem siger, det er primitivt at campere. Vi har 4 devices i sving. 2 mobiler, en iPhone, med 3likeHome (reklame) og en iPad. Og så en eltandbørste i et andet stik.

God nat, nu skal der vaskes op.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *