Month: October 2017

Klar til afgang fra Dalwallini.

Min næse skaller, måske skulle vi have overvejet solcreme.

Hyggelig morgen og kørte først til munkekloster i New Norica (bygget i spansk stil) – enormt stort område.  Der var drengeskole for aboriginals og en masse religion. Vi havde satset på frisk klosterbrød, det stor i grøænspættebogen, men enten var det hvidt, eller også med frugt, så vi må spise det tørre brød.

I skolegården var der i 1999 udsmykket med aboriginal kunst, her er et af 6 ret gode billeder

I området er der de sædvanlige papegøjer, men også nogle fine grønne, som vi jagtede med kameraet.

Der var også duftende blomstrende træer, der summede af insekter.

Har kørt i landbrugsland med KÆMPE hvedemarker, men er nu nået ned i bakkeområdet tættere på Perth, hvor træerne er højere og der er vand i floderne. Stor omvæltning – især for chaufføren, der ikke keder sig helt så meget. Vi har dog stadig høje husnumre.

Finder en vej ind i naturområde, et smuk tur og et fantastisk sted til frokostpicnic under store (og lidt sjældne malli-eukalyptos-træer)

Efter mad og hvil, og for første gang kaffe efter frokost, går vi en 3 km tur op på en bakke. BlackBoy Ridge. Desværre er det lige brændt her.

Men der er fint hjertegræs (lidt ude af fokus)

Har fundet ud af at “pindene” hedder græstræ og selvom de er brændt, er de i blomst.

Kurt på toppen

En farm set fra toppen

Næsten ned igen

På vej tilbage til hovedvejen ser vi en emu, og vi når at tage billede af den

Faktisk var der 10.

Finder nemt den caravan park, der er nærmest dyttenes hjem, og der er plads. Går ud for at orientere os efter om vi for første gang, skal ud at spise, men det bliver til mad i camperen. Det koster dog godt 4 km i varmen at finde et shoppingcenter med rødvin.

Spiser mens det bliver mørkt og nyder frøernes kvækken i åen ved siden af os.

 

 

Øv, alt hvad jeg har skrevet er lige forsvundet.

Startede nyvaskede med en gåtur i den fantastiske by Mount Magnet, som er som taget ud af min TV-serie.

Bag Hovedgaden var almindelige huse:

På Hovedgaden, Kurt og nerie:

 

og så kom der lige et lastvognstog

Så kørte vi på tur i guldgraverland, hvor minerne stadig er aktive:

Bemærk, der er mineudstyr i billedet.

Fine klipper

Helt almindelig vejsideblomst

Forladt mineby med baneperron. Byen holdt ikke mange år

Så gik vi en tur i The Granite, der også er aboriginal-land. Her så Kurt to kænguruer

Tilbage på hovedvejen kørte vi sydover, og det var helt fantastisk, når der skete noget, f.eks. At vejen svingede en smule. Der er 140 km mellem to huse (benzinstationer) ellers helt Bush-agtigt.

Vi mødte dog en stor øgle, der ville ud lige foran os, men Kuirt undgik at ramme den. Den var ca. 1.5 meter lang. Der var også to store rovfugle, der blev forfulgt af hver sin krage, der så lille ud.

Skilt med roadtrain:

Vi fik faktisk overhalet en, men så tog vi en rasteplads og måtte holde tilbage for den på vej ud.

I Paynes Find tankede vi, ikke nogen egentlig by, men en tankstation

Lidt efter skiftede landskabet karakter til landbrug – mest kornmarker, afbrudt af udtørrede saltsøer. De to kornbilleder er hhv mod nord og syd. Det er stort.

Når frem til Dalwalinnu, hvor campingpladsen ligger i industrikvarter. Men efter noget tid synes vi om den alligevel. Må dog tage trøjer på, da vi fryser ved 24 grader.

Alle lastbiler er meget flotte, her er en tilfældig parkeret i industriområdet.

En meget fin eukalyptystræstamme fra vores camper. Og også her er der papegøjer

God nat.

 

 

Strålende solskin, og der kommer en kæmpeflok papegøjer lige hen over os.

Nu er det jo lørdag og man ved aldrig hvad der er åbent søndag, så vi starter i licquer store for at tanke op. Dytten fylder en del på parkeringspladsen.

Kører ud i nationalparken til det der var længst væk og går ned til floden, der snor sig.

Der var også et par fugle i vandet. Der står en på grenen nederst til venstre:

Ved ikke om dette er en kæmpebæ, eller et termitbo  – eller??? Men der er  mange af dem langs vejsiden. På sidste dag af ørkenturen spurgte vi Adz, og det er ikke myretuer, men termitboer.

Kører østpå og ser en død kænguru på vejen, som der sidder en stor rovfugl og hakker i. Ude ved kysten er der bushland. Lidt inde 25 km er der landbrug. Masser af korn – markerne er kæmpestore, men der er også kvæg og tusindvis af får.

Er vild med disse vindrosetter, men de er ved at blive erstattet af solceller i stedet.

Ca. 100 km længere inde er der bare bushland, der veksler en lille smule i farver, men ellers er vejene lange og lige.

I Binnu fik vi benzin (= diesel) og et par solbriller til Lena. Det var et par ærketyper – som taget ud af en dårlig film der drev tankstationen, men jeg turde ikke fotografere dem.

Vi kører og kører og kan ikke se forskel. Men pludselig er vi i outback.

Og så går der en emu i vejsiden. Den forsvandt her.

Senere så vi faktisk en mere, men det svært at stoppe og tage billeder, når man kører 110. Der er skilte med lastbiltog på 53,6 meter. De kører også med 4 trailere!

Nu går de geder i bushen, det har vi ikke set før, men der er grid = norsk færist, og hegn over prærien med jævne mellemrum. Der er mange døde kænguruer, og der ikke alle blevet smidt ud i vejsiden, en af dem er ved at blive spist af en varan.

Colapause i bushen

Bemærk myretuerne, eller hvad det nu er. Kurt mener at vi godt kan fortsætte til Mount Magnet, der er noget med geologi og en gammel guldgraverby, og vi bliver godt modtaget på campingpladsen.

Det er en fantastisk by, som taget ud af min tv-serie, de flyvende læger. Billeder i dagslys i morgen.

Mest til Kim: Nede om hjørnet er der en venstresvingende trucker med 4 tankvogne på vej om hjørnet (svarer til vores højresving).

Spiser lammekoteletter med rødvin fra Danmark (en lille by på Sydkysten).

Sidder foran camperer og skriver. Her er varmt og vagntogene kører lige ude på hovedvejen ved siden af os. Der kommer en del, cd’er er meget lange. Dem kan vi høre hele natten. God nat

 

Starter med pelikanfodring på bredden af Murchisson floden. Hov denne post fortsætter den nedenfor.

Vi kører i emu-land, men der løber ingen miip-miip foran os. Den har vi ikke set nogen af.

Så kørte vi op i nationalparken, hvor vi havde læst, ar motorhomes ikke måtte køre ind til de spændende gåture. Men manden grinte bare af Lena og sagde det er jo ikke en van – som i trailer, så det måtte vi heldigvis gerne. Gik ud til Natures Window og lidt op af stien og tilbage til frokost med view.

Frokost:

Over til Z-bend og gik ud der, her er kløften smallere.

Tilbage til kystlinjen, her er klipper ud til havet og store bølger. Var næsten ude ved alle udsigtspunkterne inden vi kørte hjem og fik grillstegte lammekoteletter med rødvin.

Har gået 24727 skridt.

Startede morgenen med at gå hen og se pelikanfodring inde på bredden. Kurt leger med internet og filflytning til serveren derhjemme inden vi tager os sammen til at køre en tur.

 

Vi bliver her en nat til.

Sidder igen under et velduftende eukalyptustræ (denne gang med hvid stamme) og skriver – i første omgang på papir. Campingpladsen har ikke WiFi.

Nyder en kop kaffe mens papegøjerne flyver forbi – Galah.

Forlod Cervantes ved 10-tiden og kørte mod nord, skråt over de 50 kilometer, hvor de døde kænguruer lå i går, men de er væk, så nogen må have ryddet dem op. Der var kun to nye i starten af turen.

Ville gerne køre lidt inde i landet for at se det og ikke kun kystvejen. Det er smart med en autocamper, for man sidder højt og kan se bag de første buske.

Først bush-land, men da vi var knap20 km fra kysten, var det dyrket i KÆMPE arealer: får, kvæg og lidt nordligere masser af korn. Men der er dælme langt mellem naboerne mere end 10 km. Faktisk ser vi ingen huse, da de også ligger tilbagetrukket.

Første stop efter 140 km er en campingplads med benzin (Western Flora Caravan Park) – midt ude i ingenting. Fatter – var der alene , ingen gæster – tankede op og lavede kaffe. Men da vi ville gå en tur for at strække benen, kom han efter os og sagde at vi ville fare vild, med mindre vi købte et kort og gik 14 km. Så tussede vi bare lidt rundt og kørte igen.

Vejene er gode og man må køre 110 km/t også på grusvejene og de, der ikke er hovedveje.

I Geraldton shoppede vi mad til flere dage og spiste på parkeringspladsen foran Wallmart.

166 km tilbage, men lige et svinkeærinde for at se, hvad Pink Lake var:

Jubii, nu kan vi flytte billeder via 3likehome !

Det er en kæmpe sø 10 km lang og den er helt pink !  Et imponerende syn. Det er fordi den er enormt saltholdig så kun få organismer kan leve i den, og det er en speciel bakterie, der laver farven. Vi mødte nogle belgiere, som vi møder igen de næste dage – spøjst.

Vi når Caravanpark Anchorage inden 18. Det var godt nok ikke den vi (og Tom) kørte efter, men pyt.

Gåtur til byen og tilbage for at lave aftensmad i vognen.

Har konstateret at 400 km er rigeligt til os, har stort set ikke været ude at gå i dag, så vi dropper de oprindelige planer, og tager det mere med ro.

Sidder i skumringen efter en spændende dag og nyder en masse fugleballade i træet lige overfor vores plads. Har haft en fantastisk dag med en masse dyr og blomster og en ørkenvandring. Kurt laver aftensmad i dytten. Find papegøjerne på billedet.

Havde en lækker morgen. Dejligt at vågne med fuglekvidder med fugle vi ikke genkender.

Først kørte vi til byen og shoppede i General Store. Den så ud, som det lyder.

Derefter så vi på stromatolitter ved Lake Thetis. Det er verdens ældste nulevende organisme.

Find fisken:

På stien mødte vi ham her. Bemærk den blå tunge.

Samme dyr på video: 20171025_104501

Tullede mod nord til Lesueur National Park, hvor vi startede med frokost og så gik en tur med alle fluerne. Det er et område med mange vilde blomster – 800 arter, og jeg har kun 300 billeder derfra !

Så kørte vi tilbage af noget andet end hovedvejen. Her lå døde kænguruer i vejsiden.

Hen på eftermiddagen kom vi til The Pinnacles, der er ørken med limstens søjler. Der er både en gåtur og en længere køretur, som damen mente vores bil lige kan snige sig rundt i svingene på.

Hjemad forbi Kænguru Point, der er vi nødt til at køre ud i skumringen – og der var der !!

Aftentur ved stranden. Der var tonsvis af snegle på planterne.

I dag nåede vi morgenmaden på det svenske hotel. Den var overdådig.

Tog en taxa ud til biludlejningen og fik en laaaaang forklaring om hvordan bilen fungerer incl. video.

Det er en stor dyt. 7 meter lang, 2.80 høj og 2.04 bred, men den er ny og fin.

Tom dirigerede os hen til et KÆMPE shoppingcenter, så vi har købt ind til hele ugen. Nogle ting, som vi desværre bare kan smide ud og købe igen i Adelaide.

Startede nordpå, men var lidt handikappede af at Tom ikke kender den nye motorvej, og de gamle veje er der ikke længere. Men fandt ud til det indiske ocean ved Quinns Rocks hvor vi dyppede tæerne og fik en formidabel frokost med kold skummetmælk i dytten !!

Grøftekant

Det klassiske billede

Bemærk den hvide sandklit.

Videre nordpå med svinkeærinder og kom til Cervantes ved 18-tiden på en dejlig campingplads, der ligger lige ved havet.

Så solen gå ned i vest – de andre også med børn havde rødvin med, og gik os en tur langs stranden, men så skulle vi også hjem og have mad og i seng.

Skilt ved krabberestaurant (lukket)

 

Har haft en fin dag i byen. Kom for sent til morgenmad overfor hotellet, så vi fik den på banegården.

Klar til eventyr:

Først var vi på museum, Art Gallery of Western Australia, hvor vi blev godt modtaget og vist rundt. Det var fint.

Hvilede benene i bussen til Kings Park og botanisk have. Den er STOR og der er mange planter. En rigtig flot park. Der sidder en fugl.

Teksten til ovenstående træ

I vådområderne var der advaret om slanger, men vi så ingen (på hele turen)

Nærbillede af græstræets blomst:

Kurt er ikke ret stor.

Kænguropote

Et stort gammelt Boab-træ, der faktisk er flyttet hertil

Forklaring:

Der var masser af vand.

Holdt pause på en af de mange legepladser. Bemærk giraffen.

Perth bag kængurupoter (det er blomsten).

Så på bytur, for Lenas bærepose revnede, og så havde hun ingen dametaske til bytur, rygsækken er for varm og (fuld).  Det fik vi men så lukkede forretningerne, så vi så ikke på opaler.

Våbenskjold på et fint byhus

Øl,

hjem og ud at spise på bryggeri.

 

 

Så er vi kommet til Perth. Det var en fin flyvetur. Nu vil vi ud og finde en øl og noget mad.

Fra Dubai:

Bell Tower i Perth

Springvand, der skifter farve under Bell Tower