Adelaide, ny bil –> Kangaroo Island. Søndag 5.11.2017

Fik en bil magen til sidst, så vi kørte bare afsted. Forretningerne åbner først klokken 11 om søndagen, så vi ville køre lidt inden vi stoppede for shopping.

Brugte Tom til at finde et shopping center – et sted, der hed Happy Valley. Det var så lige 16 km tilbage, men pyt vi havde god tid.

En masse mad, så i aften skal vi trække lod mellem ko, lam eller kænguru.

Holdt frokostpause ved en fin sø og nåede færgen.

Kurt måtte bakke den lille dyt ind, men det gik fint, og vi holdt forrest, da vi skulle ud.

Det blæste lige rigeligt.

Kunne ikke helt bestemme os for hvilken campingplads vi ville sigte efter, men endte med den midt på øen i Parndana.

Havde ikke kørt længe før vi måtte bremse op for … En koala !!!!!  Den spadserede lige over vejen, stille og roligt.

Længere fremme lå en død koala i vejsiden. Så de er her.

Wildlife Park kunne vi alligevel ikke nå, så vi gik en tur i byen inden aftensmad. Folk hilser på os, selv folk i bil. Der er utrolig mange forskellige fugle og fuglestemmer.

Find papegøjen – den er grøn, og flot

Kurt griller – ko

Efter maden var der et dyr, der brølede bag ryggen af os. Google kunne fortælle, at det var en kænguru, men vi så den aldrig. Det viste sig senere, at det måske var en koala !

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *