Klar til afgang fra Dalwallini.
Min næse skaller, måske skulle vi have overvejet solcreme.
Hyggelig morgen og kørte først til munkekloster i New Norica (bygget i spansk stil) – enormt stort område. Der var drengeskole for aboriginals og en masse religion. Vi havde satset på frisk klosterbrød, det stor i grøænspættebogen, men enten var det hvidt, eller også med frugt, så vi må spise det tørre brød.
I skolegården var der i 1999 udsmykket med aboriginal kunst, her er et af 6 ret gode billeder
I området er der de sædvanlige papegøjer, men også nogle fine grønne, som vi jagtede med kameraet.
Der var også duftende blomstrende træer, der summede af insekter.
Har kørt i landbrugsland med KÆMPE hvedemarker, men er nu nået ned i bakkeområdet tættere på Perth, hvor træerne er højere og der er vand i floderne. Stor omvæltning – især for chaufføren, der ikke keder sig helt så meget. Vi har dog stadig høje husnumre.
Finder en vej ind i naturområde, et smuk tur og et fantastisk sted til frokostpicnic under store (og lidt sjældne malli-eukalyptos-træer)
Efter mad og hvil, og for første gang kaffe efter frokost, går vi en 3 km tur op på en bakke. BlackBoy Ridge. Desværre er det lige brændt her.
Men der er fint hjertegræs (lidt ude af fokus)
Har fundet ud af at “pindene” hedder græstræ og selvom de er brændt, er de i blomst.
Kurt på toppen
En farm set fra toppen
Næsten ned igen
På vej tilbage til hovedvejen ser vi en emu, og vi når at tage billede af den
Faktisk var der 10.
Finder nemt den caravan park, der er nærmest dyttenes hjem, og der er plads. Går ud for at orientere os efter om vi for første gang, skal ud at spise, men det bliver til mad i camperen. Det koster dog godt 4 km i varmen at finde et shoppingcenter med rødvin.
Spiser mens det bliver mørkt og nyder frøernes kvækken i åen ved siden af os.