Sidder igen under et velduftende eukalyptustræ (denne gang med hvid stamme) og skriver – i første omgang på papir. Campingpladsen har ikke WiFi.
Nyder en kop kaffe mens papegøjerne flyver forbi – Galah.
Forlod Cervantes ved 10-tiden og kørte mod nord, skråt over de 50 kilometer, hvor de døde kænguruer lå i går, men de er væk, så nogen må have ryddet dem op. Der var kun to nye i starten af turen.
Ville gerne køre lidt inde i landet for at se det og ikke kun kystvejen. Det er smart med en autocamper, for man sidder højt og kan se bag de første buske.
Først bush-land, men da vi var knap20 km fra kysten, var det dyrket i KÆMPE arealer: får, kvæg og lidt nordligere masser af korn. Men der er dælme langt mellem naboerne mere end 10 km. Faktisk ser vi ingen huse, da de også ligger tilbagetrukket.
Første stop efter 140 km er en campingplads med benzin (Western Flora Caravan Park) – midt ude i ingenting. Fatter – var der alene , ingen gæster – tankede op og lavede kaffe. Men da vi ville gå en tur for at strække benen, kom han efter os og sagde at vi ville fare vild, med mindre vi købte et kort og gik 14 km. Så tussede vi bare lidt rundt og kørte igen.
Vejene er gode og man må køre 110 km/t også på grusvejene og de, der ikke er hovedveje.
I Geraldton shoppede vi mad til flere dage og spiste på parkeringspladsen foran Wallmart.
166 km tilbage, men lige et svinkeærinde for at se, hvad Pink Lake var:
Jubii, nu kan vi flytte billeder via 3likehome !
Det er en kæmpe sø 10 km lang og den er helt pink ! Et imponerende syn. Det er fordi den er enormt saltholdig så kun få organismer kan leve i den, og det er en speciel bakterie, der laver farven. Vi mødte nogle belgiere, som vi møder igen de næste dage – spøjst.
Vi når Caravanpark Anchorage inden 18. Det var godt nok ikke den vi (og Tom) kørte efter, men pyt.
Gåtur til byen og tilbage for at lave aftensmad i vognen.
Har konstateret at 400 km er rigeligt til os, har stort set ikke været ude at gå i dag, så vi dropper de oprindelige planer, og tager det mere med ro.