Cervantes -> Kalbarri 400 km, torsdag 26.10.2017

Sidder igen under et velduftende eukalyptustræ (denne gang med hvid stamme) og skriver – i første omgang på papir. Campingpladsen har ikke WiFi.

Nyder en kop kaffe mens papegøjerne flyver forbi – Galah.

Forlod Cervantes ved 10-tiden og kørte mod nord, skråt over de 50 kilometer, hvor de døde kænguruer lå i går, men de er væk, så nogen må have ryddet dem op. Der var kun to nye i starten af turen.

Ville gerne køre lidt inde i landet for at se det og ikke kun kystvejen. Det er smart med en autocamper, for man sidder højt og kan se bag de første buske.

Først bush-land, men da vi var knap20 km fra kysten, var det dyrket i KÆMPE arealer: får, kvæg og lidt nordligere masser af korn. Men der er dælme langt mellem naboerne mere end 10 km. Faktisk ser vi ingen huse, da de også ligger tilbagetrukket.

Første stop efter 140 km er en campingplads med benzin (Western Flora Caravan Park) – midt ude i ingenting. Fatter – var der alene , ingen gæster – tankede op og lavede kaffe. Men da vi ville gå en tur for at strække benen, kom han efter os og sagde at vi ville fare vild, med mindre vi købte et kort og gik 14 km. Så tussede vi bare lidt rundt og kørte igen.

Vejene er gode og man må køre 110 km/t også på grusvejene og de, der ikke er hovedveje.

I Geraldton shoppede vi mad til flere dage og spiste på parkeringspladsen foran Wallmart.

166 km tilbage, men lige et svinkeærinde for at se, hvad Pink Lake var:

Jubii, nu kan vi flytte billeder via 3likehome !

Det er en kæmpe sø 10 km lang og den er helt pink !  Et imponerende syn. Det er fordi den er enormt saltholdig så kun få organismer kan leve i den, og det er en speciel bakterie, der laver farven. Vi mødte nogle belgiere, som vi møder igen de næste dage – spøjst.

Vi når Caravanpark Anchorage inden 18. Det var godt nok ikke den vi (og Tom) kørte efter, men pyt.

Gåtur til byen og tilbage for at lave aftensmad i vognen.

Har konstateret at 400 km er rigeligt til os, har stort set ikke været ude at gå i dag, så vi dropper de oprindelige planer, og tager det mere med ro.

Cervantes og omegn

Sidder i skumringen efter en spændende dag og nyder en masse fugleballade i træet lige overfor vores plads. Har haft en fantastisk dag med en masse dyr og blomster og en ørkenvandring. Kurt laver aftensmad i dytten. Find papegøjerne på billedet.

Havde en lækker morgen. Dejligt at vågne med fuglekvidder med fugle vi ikke genkender.

Først kørte vi til byen og shoppede i General Store. Den så ud, som det lyder.

Derefter så vi på stromatolitter ved Lake Thetis. Det er verdens ældste nulevende organisme.

Find fisken:

På stien mødte vi ham her. Bemærk den blå tunge.

Samme dyr på video: 20171025_104501

Tullede mod nord til Lesueur National Park, hvor vi startede med frokost og så gik en tur med alle fluerne. Det er et område med mange vilde blomster – 800 arter, og jeg har kun 300 billeder derfra !

Så kørte vi tilbage af noget andet end hovedvejen. Her lå døde kænguruer i vejsiden.

Hen på eftermiddagen kom vi til The Pinnacles, der er ørken med limstens søjler. Der er både en gåtur og en længere køretur, som damen mente vores bil lige kan snige sig rundt i svingene på.

Hjemad forbi Kænguru Point, der er vi nødt til at køre ud i skumringen – og der var der !!

Aftentur ved stranden. Der var tonsvis af snegle på planterne.

Ny dyt i Perth –> Cervantes

I dag nåede vi morgenmaden på det svenske hotel. Den var overdådig.

Tog en taxa ud til biludlejningen og fik en laaaaang forklaring om hvordan bilen fungerer incl. video.

Det er en stor dyt. 7 meter lang, 2.80 høj og 2.04 bred, men den er ny og fin.

Tom dirigerede os hen til et KÆMPE shoppingcenter, så vi har købt ind til hele ugen. Nogle ting, som vi desværre bare kan smide ud og købe igen i Adelaide.

Startede nordpå, men var lidt handikappede af at Tom ikke kender den nye motorvej, og de gamle veje er der ikke længere. Men fandt ud til det indiske ocean ved Quinns Rocks hvor vi dyppede tæerne og fik en formidabel frokost med kold skummetmælk i dytten !!

Grøftekant

Det klassiske billede

Bemærk den hvide sandklit.

Videre nordpå med svinkeærinder og kom til Cervantes ved 18-tiden på en dejlig campingplads, der ligger lige ved havet.

Så solen gå ned i vest – de andre også med børn havde rødvin med, og gik os en tur langs stranden, men så skulle vi også hjem og have mad og i seng.

Skilt ved krabberestaurant (lukket)

 

Perth

Har haft en fin dag i byen. Kom for sent til morgenmad overfor hotellet, så vi fik den på banegården.

Klar til eventyr:

Først var vi på museum, Art Gallery of Western Australia, hvor vi blev godt modtaget og vist rundt. Det var fint.

Hvilede benene i bussen til Kings Park og botanisk have. Den er STOR og der er mange planter. En rigtig flot park. Der sidder en fugl.

Teksten til ovenstående træ

I vådområderne var der advaret om slanger, men vi så ingen (på hele turen)

Nærbillede af græstræets blomst:

Kurt er ikke ret stor.

Kænguropote

Et stort gammelt Boab-træ, der faktisk er flyttet hertil

Forklaring:

Der var masser af vand.

Holdt pause på en af de mange legepladser. Bemærk giraffen.

Perth bag kængurupoter (det er blomsten).

Så på bytur, for Lenas bærepose revnede, og så havde hun ingen dametaske til bytur, rygsækken er for varm og (fuld).  Det fik vi men så lukkede forretningerne, så vi så ikke på opaler.

Våbenskjold på et fint byhus

Øl,

hjem og ud at spise på bryggeri.

 

 

Ankomst Perth

Så er vi kommet til Perth. Det var en fin flyvetur. Nu vil vi ud og finde en øl og noget mad.

Fra Dubai:

Bell Tower i Perth

Springvand, der skifter farve under Bell Tower

 

Hjemmefra

Hejsa

Her er vores rejseplan. Vi starter i Perth i Vestaustralien, hvor vi har lejet autocamper i 8 dage. Har tænkt os at køre nordover og tilbage igen.

Derefter flyver vi ind til Ayers Rock. Lige i centrum, hvor vi er på 4-dages guidet tur med vandring i klipperne.

Så flyver vi mod syd til Adelaide, hvor vi igen lejer autocamper og starter mod Kangaroo Island et par dage og derefter kører til Melbourne, som vi flyver hjem fra.

Hilsen Lena og Kurt