Blev hentet på hotellet lidt efter 05:45, forsinket da toget kom !
Vi er de første, så vi vælger selv det bedste sæde. Det er en kæmpe 4-hjulstrækker med plads til 21 personer og mad og bagage.
Første stop Erlunda Roadhouse. Her kan man få en kameltur.
Andet stop tankning af diesel. Curtis Springs
Kurt foran vores telt, der er med fast bund og rigtige senge. Vi får frokost og kører mod visitors centre.
Første stop ved Uluru, her skal vi hen og høre historie og gå en tur.
Anangu ( det hedder den lokale stamme, der er smeltet sammen af to andre stammer Pitjantjatjara og Yankuntjatjara)
Der var kvindehuler, mandehuler og familiehuler.
Og tegninger med mange historier, som vi fik fortalt en del af, af ???
De blev oversat af denne guide, som vi gerne måtte fotografere. Aboriginals er sky folk, og ønsker ikke at blive fotograferet, eller at deres helligdomme/særlige områder bliver det, så det har vi selvfølgelig respekteret. Men det gør det svært at beskrive den særlige måde, de fortæller deres historie på, og som Adz allerede har praktiseret. Det virker vildt godt. De sidder nede på jorden og tegner mens de fortæller. Koncentriske cirkler er steder f.eks. Uluru, der var med hver gang. Folk flytter sig i buede linjer, som kan symbolisere floder, eller beskrives som slanger og mytologiske skikkelser skifter karakter i løbet af fortællingen. Det er dybt fascinerende. Og de har fortællinger om jorden skabelse, forklaring på geologiske fænomener og selvfølgelig astronomi.
Historierne – har desværre glemt begrebet – ligger i lag over hinanden, og det er kun de simple lag, der fortælles videre til fremmede. Børn oplæres gennem historierne og jo ældre de bliver jo mere komplicerede bliver historierne. Historierne fortælles også videre til andre aboriginals stammer, så man kan rejes og finde vej. Det er svært at forklare, men hænger fint sammen.
Efter gåturen skal vi hen og se solnedgang på Uluru, så Adz gør klartekst et fint traktement med champagne. Der var ret mange busser. Klippen skifter farve når solen går ned. Det gør den klokken 17.
Fremme ved lejren får vi instrukser, og en anden fyr fra firmaet, har dækket bord og begyndt at lave mad til os.
Kurt fikser pandelapper i teltet, men det var sjovere at gå uden, månen skinner. Og stjernerne er flottere. Der var 300 – 400 meter op til toilettet, så man kan prøve at holde sig natten over, men det er altså stadig buldermørkt klokken 04:30.
